Aristokrati i Danmark

aristokrati-i-danmarkHvad er der blevet af aristokratiet i Danmark? Samtale med seniorforsker Palle Ove Christiansen.

Den adelsmand Palle Ove Christiansen taler om i udsendelsen er en jysk adelsmand og ikke Peter Anker som billedet viser, men billedet illustrerer udsendelsens retning: Den elegante oplyste aristokrat og ikke den harniskklædte 1600-tals adelsmand i god foderstand.

Peter Anker er sammen med Peter Sukkertop kendt fra en børneremse. Billedet af Peter Anker, som det  gik dårligt økonomisk, findes på Bogstad Stiftelsen i Oslo.

Peter Anker blev optaget i den danske adelstand i 1778. Han var dansk konsul i London og billedet er antagelig malet af Joshua Reynolds og er gengivet i Norgesbilleder  Dansk-norske forbindelser 1700-1905, redigeret af Mette Skougaard, Gads Forlag 2004.

Hvilken historie?

Er Danmarks historie en lykkelig historie ?

En samtale om historiens glæder og vanskeligheder.

Steen Busck er bl.a. medforfatter til “Danmarks historie – i grundtræk”, Aarhus Universitetsforlag, 2000, og bidragyder til “Romantikkens Verden – natur, menneske, samfund, kunst og kultur, redigeret af Ole Høiriis og Thomas Ledet, Aarhus Universitetsforlag, 2008.

Konflikt og konsensus i landkommunerne

niels-clemmensen (1)Om den politiske kultur i det lokale selvstyres første tid

Hvordan så den lokale politik ud sammenlignet med landspolitikken ?  Hvem bestemte i sognerådet og hvad måtte sognerådet bestemme?

Enevældens kommunalreform må opfattes som en visionær modernisering af den offentlige sektor, siger Niels Clemmensen.

Reformen foregreb  den lokale forvaltning af nutidens velfærdsamfund, men der skulle spares. Det måtte ikke koste noget.

niels-clemmensenBilledet viser Rise sogneråd på Ærø i 1909, året efter at kvinder havde opnået stemmeret ved kommunevalg. Rise sognekommune blev nedlagt i 1966 uden at der nogensinde kom kvinder i sognerådet. Ellers er det det godsrige Præstø Amt og det gårdmandsdominerede Randers Amt, der leverer Niels Clemmensens eksempler. Ingen sag var for lille til at kunne trække ud i årevis. En præst i Tybjerg, der samtidig var sogneforstander, forlod et møde i et kort ærinde og var ved tilbagekomsten blevet pålagt en  voldsom arbejdsbyrde af sognerådets flertal. Det tog ham flere år ved rettens hjælp, at vikle sig ud af beslutningen.

Bogen er udkommet på Museum Tusculanums Forlag.

 

De forsvundne – Hedens sidste fortællere

Nomineret til årets historiske bog 2011

evald tangEvald Tang Kristensen var en folkemindesamler i verdensklasse. Palle Ove Christiansen tog på en moderne opdagelsesrejse i hans spor.

I Danmark har vi verdens største folkemindeindsamler, Evald Tang Kristensen, der indsamlede folkesagn og fortællinger i slutningen af 1800-tallet. Tang Kristensen vandrede rundt på den jyske hede lige før de store forandringer satte ind med hedens opdyrkning.

De forsvundne HR

Palle Ove Christiansen: De forsvundne Hedens sidste fortællere, Gads Forlag 2011

palle (1)Den nutidige folkemindeforsker, Palle Ove Christiansen fulgte Tang Kristensens ruter gennem flere år, og det er der kommet en bog ud af: “De forsvundne, Hedens sidste fortællere”.

Selv om der boede folk på heden, så boede de spredt. Tang Kristensen vandrede rundt i et af de mest folketomme områder af landet. Palle Ove Christiansen har som forsker bl.a. beskæftiget sig med almindelige menneskers dagligliv i 1800-tallet og har skrevet flere bøger: Kulturhistorie som opposition, Samleren 2000 og en bog om to slags sjællandske bønder omkring landboreformerne; om dem der ville frem og dem der lod stå til: Lykkemagerne, Gyldendal 2002.

 

Korstog ved verdens yderste rand

Historikeren Kurt Villads Jensen fortæller om Portugal og Danmark . Tanken er fjern for de fleste, men begge riger  har fælles træk og blev i middelalderen organiseret som korsfarerriger.

Både i Portugal og Danmark led  man af undergangsforestillinger i 1800-tallet. Efter krigseventyret i 1864 gik det i glemmebogen, at Danmark havde en krigerisk fortid. Krigeriskheden blev til maleriskhed . Historien om Danebrog, der faldt ned fra himmelen i Estland, viste bare, at nationen stod under en højere magts beskyttelse. Danmarkshistorien blev indrettet efter behovet for en ny og fredelig  selvopfattelse.

Historikeren Kurt Villads Jensen og gipsafstøbningen af den onde og smukke portugisiske prinsesse Bengerds kranie i  Sankt Bents kirke i Ringsted.
Nordiske lejesoldater , uden hovedbeklædning, står tæt ved  den byzantinske kejser. I den romantiske historiefortælling  blev de kendt som “Væringerne i Miklagård”. Meget passende står hoffolkene med nathuer lidt fjernere fra kejseren. Udsnit fra et byzantinsk historieværk fra 1000-kurt-villads-jensentallet. Det findes i  sin helhed i Kurt Villads Jensens “Korstog ved verdens yderste rand – Danmark og Portugal ca.1000 til ca.1250, Syddansk Universitetsforlag 2011.