“Nu har vi fået fred , nu mangler vi bare ro,” siges det i en Storm P-tegning fra sommeren 1945.
Den danske befrielsesregering var sammensat af gamle politikere og folk fra modstandsbevægelsen. Den sammensætning var svær at kapere for mange modstandsfolk.
I den socialdemokratiske dagspresse fremstod et par socialdemokratiske toppolitikere som “landets farligste illegale klike”.
Hyldesten til modstandsfolkene blev forbavsende hurtigt afløst af mistænkeliggørelse i den partipolitiske presse. Politifolk vendte hjem fra tyske kz-lejre eller dukkede frem fra deres underjordiske skjulesteder og blev modtaget med råb som “Hiposvin” af folk der ikke havde glemt politiets rolle som samarbejdspolitikkens ordenshåndhævere.
Var det muligt, at genoptage det liv, der var blevet afbrudt med besættelsen? Hvordan skulle Danmark vende tilbage til normale tilstande og hvad længtes folk efter ? Til sammenligning: Hvordan så denne proces ud i Norge?