Groths Lydforlag – Nyt fra historien – Fortællinger

Da krigen kom til Øhavet

Et erindringsbillede fra 1990 om damperen Rises forlis den 30. august 1940.

Damperen Rise ved stabelafløbningen på Svendborg Skibsværft i 1925. Fra starten var den lille damper forældet og blev snart afløst af en bilfærge. I 1930’erne var den udflugtsskib og ses i høj sø med Sønderskoven på Als i baggrunden. Da krigen kom i 1939 blev der brug for den fordi den var kulfyret. Rise blev indsat på ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg. Den 30.august 1940 gik den lille rutedamper på en mine i Højesteneløbet ved Hjortø i Det sydfynske Øhav. 9 mennesker omkom.

IMG (1) Rise efter mineulykken. Billedet er taget af Poul Erik Hildahl, chef for minestrygerne stationeret i Ærøskøbing i 1940.

Hildahl blev senere dræbt af tysk politi i Korsør, hvor han var modstandsbevægelsens byleder http://modstand.natmus.dk/mobil/PersonBiografi.aspx?8647

Herluf Trolle

Herluf Trolle blev født den 14.januar 1516 i Skåne og døde den 25.juni 1565 i København. Sebastian Olden-Jørgensen har skrevet om ham: “Herluf Trolle – adelsmand, kriger og skolestifter.”

Det er sjældent, at mennesker fra 1500-tallet har efterladt sig breve og papirer nok til, at eftertiden kan danne sig et indtryk af dem som personer. Herluf Trolle er en undtagelse og han har kunnet tåle nutidens kritiske lys.

Sebastian Olden-Jørgensen er historiker og lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universiet. Han har bl.a. skrevet : “Griffenfeld. Vidunderbarn, statsmand, livstidsfange” Billedet af Sebastian Olden-Jørgensen og Herluf Trolle er taget af Roberto Fortuna. Hvem der i 1551 malede den 36 årige Herluf Trolle er usikkert. Maleriet er tilskrevet Jakob Binck eller var det Walther Maler ? Den sårede Herluf Trolles hjemkomst er malet i 1832 af Eckersbergeleven Adam Müller ( 1811-44 ) og beskrives af forfatteren som sjældent uhistorisk og godt. Nærmere forklaring i udsendelsen.

“Herluf Trolle – adelsmand. kriger og skolestifter” er udkommet på Forlaget Gyldendal

Sådan valgte de – om samarbejde og modstand

Samtale med historikeren Joachim Lund om Erling Foss og Gunnar Larsen. Danmarks største industriforetagende, F L Smidth var deres fælles udgangspunkt. Under besættelsen valgte Erling Foss modstanden og blev medlem af Danmarks Frihedsråd. Gunnar Larsen blev optaget i Staunings Samlingsregering som en af de 3 upolitiske ministre. Han blev fængslet og dømt efter befrielsen. Joachim Lund fortæller om deres valg.
Billedudsnittet er fra Georg Jacobsens maleri Danmarks Frihedsråd på Frederiksborg Slot. Erling Foss med hænderne i lommen.Bag Foss ses kommunisten Alfred Jensen,der under retsopgøret krævede en hård behandling af Gunnar Lasen. Tegningen er af Herluf Bidstrup og viser de 3 upolitiske ministre: Scavenius, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen. Tegningen er gengivet fra Carl Madsens bog “Vi skrev loven” fra 1968.
Om Gunnar Larsen dagbøger se under samtalen “Samarbejdets mand”
Antologien “Sådan valgte de” er redigeret af Hans Kirchhoff og udkommet på forlaget Gyldendal i 2008.

Samarbejdets mand

Gunnar Larsen ( 1902-1973 ) havde siden 1930’erne været leder af familieforetagendet F L Smidth, Danmarks største industrivirksomhed. Han blev i sommeren 1940 minister for offentlige arbejder i Staunings samarbejdsregering. Gunnar Larsen var en af regeringens såkaldt upolitiske ministre. Han beholdt ministerposten indtil den 29.august 1943. Gunnar Larsen førte dagbog i hele sin ministertid og den er nu udgivet på forlaget Historika. Udgiverne er forskningschef ved Det kgl.Bibliotek, John T Lauridsen og lektor ved CBS Joachim Lund. Jesper Groth taler med Joachim Lund.

Billedet af det første spadestik ved anlægget af Fugleflugtslinien, den 14.september 1940 blev senere tillagt stor symbolsk betydning. Gunnar Larsen gør ikke meget ud af hændelsen i sin dagbog.Den gnækkende herre i baggrunden er DSBs generaldirektør Peter Knutzen. Både Gunnar Larsen og Peter Knutzen fik en hård medfart i efterkrigstiden.
http://www.gadsfond.dk/samarbejdets-mand

Herman Wedel Jarlsberg

Det moderne Norge blev på afgørende vis formet af Herman Wedel, skriver historikeren Carl Emil Vogt i “Den aristokratiske opprøreren”. Herman var kaldenavnet. Han blev omtalt som grev Wedel. Navnet var Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, født i Montpellier i 1779 og død i Wiesbaden i 1840. Herman Wedel tilhørte det dansk-norske aristokrati og tilbragte dele af sin ungdom i København og Nordsjælland. Wedels kritik af enevældens politik og de skæbnesvangre følger den fik for Norge under Englænderkrigene, førte ham i kontakt med svenske kredse, men 1814 ændrede alt. 1280px-Eidsvoll_riksraad_1814

På den grundlovgivende riksforsamling på Eidsvoll i 1814 fik grev Wedel ingen afgørende indflydelse. På Oscar Wergelands maleri ses Wedel med hvidt skjortebryst siddende mellem Falsen, der læser grundlovsudkastet op og sekretæren Christie i rød kjole vendt mod beskueren .Det blev efter 1814 Herman Wedel kom til at sætte sit præg på det nye Norge ved sin økonomiske indsigt og sin moderate og forsonlige politik overfor gamle modstandere . 1450129_808291789192877_7922818142600142947_n Forfatteren Carl Emil Vogt har også skrevet om Fritjof Nansens humanitære arbejde. Bl.a. “Nansens kamp mot hungersnøden i Russland” Billedet viser forfatteren mens han taler om Herman Wedel på Schæffergården nord for København. Anledningen var fejringen af Wedels gamle modstander fra Eidsvoll, kong Christian Frederik, den senere kong Christian den 8. af Danmark.

“Den aristokratiske opprøreren” er udkommet på forlaget Cappelen Damm i Oslo.
Samtalen med Carl Emil Vogt er foretaget over telefon.