Det moderne Norge blev på afgørende vis formet af Herman Wedel, skriver historikeren Carl Emil Vogt i “Den aristokratiske opprøreren”. Herman var kaldenavnet. Han blev omtalt som grev Wedel. Navnet var Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, født i Montpellier i 1779 og død i Wiesbaden i 1840. Herman Wedel tilhørte det dansk-norske aristokrati og tilbragte dele af sin ungdom i København og Nordsjælland. Wedels kritik af enevældens politik og de skæbnesvangre følger den fik for Norge under Englænderkrigene, førte ham i kontakt med svenske kredse, men 1814 ændrede alt.
På den grundlovgivende riksforsamling på Eidsvoll i 1814 fik grev Wedel ingen afgørende indflydelse. På Oscar Wergelands maleri ses Wedel med hvidt skjortebryst siddende mellem Falsen, der læser grundlovsudkastet op og sekretæren Christie i rød kjole vendt mod beskueren .Det blev efter 1814 Herman Wedel kom til at sætte sit præg på det nye Norge ved sin økonomiske indsigt og sin moderate og forsonlige politik overfor gamle modstandere .
Forfatteren Carl Emil Vogt har også skrevet om Fritjof Nansens humanitære arbejde. Bl.a. “Nansens kamp mot hungersnøden i Russland” Billedet viser forfatteren mens han taler om Herman Wedel på Schæffergården nord for København. Anledningen var fejringen af Wedels gamle modstander fra Eidsvoll, kong Christian Frederik, den senere kong Christian den 8. af Danmark.
“Den aristokratiske opprøreren” er udkommet på forlaget Cappelen Damm i Oslo.
Samtalen med Carl Emil Vogt er foretaget over telefon.