Istedløven – et politisk dyr

Istedløven vender i efteråret 2011 tilbage til Flensborg efter en lang tur til Berlin og København og gennemgår forhåbentlig en forvandling fra stridssymbol til et sted for historisk eftertænksomhed. Istedløven forbindes som regel med 1864. I denne fortælling er det året 1858 der ses som det afgørende år.

I 1858 fik den nationalliberale politiker Orla Lehmann ideen til løven.

Metalkonservator ved Nationalmuseet i Brede, Torben Holst ved siden af det nypatinerede hovede af Bissens  ca. 3000 kilo bronzeløve.

Metalkonservator ved Nationalmuseet i Brede, Torben Holst ved siden af det nypatinerede hovede af Bissens  ca. 3000 kilo bronzeløve.

Istedløven var en politisk provokation fra starten i den spændingsfyldte dansk-tyske stat, der netop havde gennemgået en borgerkrig og som havde mere brug for forsoning. Hvorfor handlede de toneangivende danske politikere som de gjorde? Historikeren Hans Vammen og konservator Torben Holst medvirker.

Litteratur: Istedløven – Et nationalt monument og dets skæbne.Hans Vammen. Københavns Universitets guldmedalje i 1967 på en afhandling om den nationalliberale Joachim Frederik Schouw Har beskæftiget sig med dansk idé- og mentalitetshistorie i det 19.århundrede. Lektor ved Københavns Universitet til 2005.
Redaktion Bjørn Poulsen og Ulrich Schulte-Wülwer. Poul Kristensens Forlag 1993.

Ikke noget at tale om

sofie-lene-bak (1)Redningen af de danske jøder i 1943 er et af de stolte øjeblikke i Danmarks historie. Der har i de senere år været rejst kritik af dele af begivenheden. Tog fiskerne sig rigeligt betalt for ulejligheden og var det ikke i virkeligheden ret ufarligt at flygte til Sverige osv?

Sofie Lene Baks bog "Ikke noget at tale om" var nomineret som årets historiske bog i 2010

Sofie Lene Baks bog “Ikke noget at tale om” var nomineret som årets historiske bog i 2010

For dem der ikke nåede at flygte, var omkostningerne store. Trods kritikken, står redningen fast som det store øjeblik i Danmarks besættelseshistorie, men hvad skete der med dem der flygtede?
Hvordan forløb deres tid i Sverige og hvordan var det for dem, at vende tilbage til Danmark efter befrielsen?
Det har historikeren Sofie Lene Bak undersøgt og resultatet foreligger i bogen “Ikke noget at tale om”.

Det er med udgangspunkt i denne bog, at Jesper Groth har aflagt et besøg hos Sofie Lene Bak på hendes arbejdsplads ” Dansk-jødisk museum” for at høre om tiden efter flugten i oktober 1943.
Dansk-jødisk museum: www.jewmus.dk

Stormen på København i 1659 som erindringssted

Historikeren Sebastian Olden-Jørgensen fortæller om stormen på København den 11.februar 1659 og om hvordan denne begivenhed har været fejret  med vekslende styrke og indhold.

Den franske historiker Pierre Nora er ophavsmand til begrebet erindringssted som kan være et konkret sted :Eidsvoll, Waterloo, Danevirke.
Et erindringssted kan også være den østtyske bil Trabnat, Madam Blå, Eifeltårnet eller Befrielsessommeren 1945. Det afgørende er erindringsstedets egnethed for historiefortællingen. Et sted hvor historie og erindring mødes.

Sebastian Olden-Jørgensen er lektor ved Saxo-instituttet på Københavns universitet. med bl.a. enevældens politiske system som  sit område.

Stormen på København 1659 er udkommet på  Museum Tusculanums Forlag i samarbejde med Det kgl.Bibliotek

IMG_1054

 

PET og den kolde krig

Rasmus Mariager. Billedet er fra Saxo-instituttet på Københavns universitet. Herren der overvåger Rasmus Mariager fra væggen er historikeren Kristian Erslev ( 1852-1930), der både i sin samtid og i eftertiden er betragtet som grundlæggeren af moderne historievidenskab.

Den kolde krig har afløst Danmarks besættelse som tumleplads for politisk engagerede.
Bøger om den kolde krig vækker udbredt interesse også selv om de er skrevet af seriøse historikere.

Festskrift til historikeren Poul Villaume.:”Nye fronter i den kolde krig”, redigeret af Carsten Due-Nielsen, Rasmus Mariager og Regin Schmidt, Gyldendal 2010.

Den kolde krig og Danmark, leksikon, redaktion John T.Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen, Poul Villaume. Gads forlag 2011.
“PETs overvågning af protestbevægelser 1945-1989” kan bl.a. bestilles via Justitsministeriets hjemmeside: www.jm.dk

Rasmus Mariager er historiker, post.-doc og han har sammen med sin kollega Regin Schmidt undersøgt PETs overvågning af protestbevægelser 1945-1989. Resultatet foreligger i form af en omfattende bog, PET-kommissionens beretning bind 10.
Hvad lavede Politiets Efterretningstjeneste? Hvem var ansat og hvordan så deres verdensbillede ud ?
På Københavns Universitet verserede der forestillinger under studenteroprøret om, at PET var overalt ? En enkelt mand overvågede Venstresocialisterne da det gik hedest til med splittelser og opdelinger, fortæller Rasmus Mariager, der sammen med Regin Schmidt har haft en priviligeret adgang til materiale offentligheden ingen adgang har til.

Befrielsessommeren 1945

NormaliseringNormalisering-cover“Nu har vi fået fred , nu mangler vi bare ro,” siges det i en Storm P-tegning fra sommeren 1945.
Den danske befrielsesregering var sammensat af gamle politikere og folk fra modstandsbevægelsen. Den sammensætning var svær at kapere for mange modstandsfolk.

I den socialdemokratiske dagspresse fremstod et par socialdemokratiske toppolitikere som “landets farligste illegale klike”.

Hyldesten til modstandsfolkene blev forbavsende hurtigt afløst af mistænkeliggørelse i den partipolitiske presse. Politifolk vendte hjem fra tyske kz-lejre eller dukkede frem fra deres underjordiske skjulesteder og blev modtaget med råb som “Hiposvin” af folk der ikke havde glemt politiets rolle som samarbejdspolitikkens ordenshåndhævere.

Var det muligt, at genoptage det liv, der var blevet afbrudt med besættelsen? Hvordan skulle Danmark vende tilbage til normale tilstande og hvad længtes folk efter ? Til sammenligning: Hvordan så denne proces ud i Norge?