Author Archives: Jesper Groth

Krieger

IMG_0014 Andreas Frederik Krieger ( 1817-93) Født i Norge og død i København. Krieger huskes mest for det negative:hans bidrag til sprængningen af London-konferencen i 1864, som udløste tabet af Hertugdømmerne og som justitsminister og ansvarlig for “Slaget på Fælleden” i 1872, den hidtil eneste demonstration, hvor militæret blev sat ind mod arbejderne. Hans Vammen tegner et portræt af Krieger, som var ugift, men stod i et “ridderligt broderforhold” til Johanne Louise Heiberg, det københavnske borgerskabs absolutte yndling. Begge fotografier er fra Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”IMG_0015 Samtalen med Hans Vammen om A.F.Krieger er den 6. i serien med portrætter af politikere, der havde en afgørende indflydelse på danmarkshistorien fra 1848-1864.

 

Bluhme

IMG_0012 Christian Albrecht Bluhme (1794-1866 ),embedsmand og politiker. Bluhme fik elefantordenen for at føre forhandlingerne om Øresundstoldens ophævelse i 1857. Helge Larsen har i Dansk Biografisk Leksikon skrevet: ” Han førte disse vanskelige forhandlinger, under hvilke de stærkt modstridende interesser tit syntes at skulle få det hele til at strande, til ende med fremragende dygtighed og opnåede et for Danmark gunstigt resultat.” Historikeren Hans Vammen tegner i denne samtale et portræt af  C.A.Bluhme, der ryddede op efter de to slesvigske krige. “Fejemanden” eller “Tilbagetogets Helt” kalder Hans Vammen Bluhme, som endnu ikke har været genstand for selvstændig historisk behandling.IMG_0013 Den ufuldendte tegning af Bluhme er udført af J.V.Gertner og gengivet fra Hans Vammens “Den tomme stat – angst og ansvar i dansk politik 1848-1864.”På Herlufsholm Skole var C.A.Bluhme en så dygtig elev, at skolen søgte Københavns Universitet om, at  måtte indstille ham  til studentereksamen i utide fordi skolen havde svært ved at beskæftige denne flittige og ensomme elev. Det blev til et afslag. Sådan så Klosterbygningen på Herlufsholm ud både i Bluhmes tid og senere i 1860’erne, hvor fotoet er fra mens den nationalliberale politiker Carl Christian Hall var skolens forstander.

Wegener

Caspar_Frederik_Wegener_1876_by_Hansen,_Schou_&_Weller Caspar Frederik Wegener ( 1802-1893) den nationalistiske geheimearkivar, sprogreskripternes ideologiske bagmand med en høj stjerne ved hoffet. Historikeren Hans Vammen fortæller om Wegener.

IMG_2287Sorø Akademi var mødestedet for læreren Wegener og eleven Regenburg.  Theodor August Jes Regenburg ( 1815-1895) var sprogreskripternes praktiske udfører. Sprogreskripterne blev opfattet som et overgreb af Slesvigs tyskorienterede befolkning og holdt galden flydende mod Danmark i de tyske lande i tiden mellem de slesvigske krige.IMG_2285 Farverne på kortet viser Sprogreskripternes område i Mellemslesvig 1851-64 og konfirmationssprog i 1861. Se Sønderjyllands Historie, bind 2,tiden efter 1815, Aabenraa 2009. Om Hans Vammen http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Vammen og tidligere udsendelser her på siden. Fotoet af Regenburg er fra Hans Vammens “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”

Lehmann

IMG_2266

Historikeren Hans Vammen tegner et portræt af Orla Lehmann ( 1810-1870 ). Orla Lehmann er forføreren i det unge danske folkestyre. Billedet er fra Hans Vammens bog “Den tomme stat – angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Hans Vammen skriver i billedteksten: “Her er hans legendariske skønhed og udstråling mere begribelig for nutiden end på de sødladne malerier.” Orla Lehmann opfandt fyndordet “Damark til Ejderen” http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/

Orla Lehmann i fængsel som politisk martyr  efter Falstertalen i 1841. Billedet fandtes endnu  i historiebøger for folkeskolen omkring 1960. Tegning af P.E.Lorentzen fra 1842. Gengivet fra http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann

Lehmann_i_fængsel

 

Hall


Carl Christian Hall må bære et stort ansvar  for politikken, som førte mod krigen i 1864 .Hall var hos fotografen i november 1864 og fotografiet findes i historikeren Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Rul ned og tryk på den grønne pil, så tegner bogens forfatter et portræt af C C Hall. Varighed 19 minutter.
IMG_2242Hans Vammen har gennem en menneskealder beskæftiget sig med  den danske guldalder og dens politiske skikkelser. Hans Vammen har skrevet guldmedailleafhandling om en af de ældre nationalliberale, botanikeren Joachim Frederik Schouw, der ses med belærende finger på udsnittet af Constantin Hansens  maleri  Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Schouw omtales ikke i denne udsendelse. Det gør derimod de to venner gennem 30 år  til højre i billedet: A F Krieger med sygekassebriller,  skuespillerinden Johanne Louise Heibergs fortrolige ven. Ved Kriegers side står  officeren Andrae  med hånden stukket ind i uniformsjakken.

Hans Vammens bog “Den tomme stat” er udkommet på Museum Tusculanums Forlag: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203316

Constantin Hansens billede kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: http://www.dnm.dk/dk/index.htm

Om Hall: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Carl_Christian_Hall