Hall

IMG_2239
Carl Christian Hall må bære et stort ansvar  for politikken, som førte mod krigen i 1864 .Hall var hos fotografen i november 1864 og fotografiet findes i historikeren Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Rul ned og tryk på den grønne pil, så tegner bogens forfatter et portræt af C C Hall. Varighed 19 minutter.
IMG_2242Hans Vammen har gennem en menneskealder beskæftiget sig med  den danske guldalder og dens politiske skikkelser. Hans Vammen har skrevet guldmedailleafhandling om en af de ældre nationalliberale, botanikeren Joachim Frederik Schouw, der ses med belærende finger på udsnittet af Constantin Hansens  maleri  Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Schouw omtales ikke i denne udsendelse. Det gør derimod de to venner gennem 30 år  til højre i billedet: A F Krieger med sygekassebriller,  skuespillerinden Johanne Louise Heibergs fortrolige ven. Ved Kriegers side står  officeren Andrae  med hånden stukket ind i uniformsjakken.

Hans Vammens bog “Den tomme stat” er udkommet på Museum Tusculanums Forlag: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203316

Constantin Hansens billede kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: http://www.dnm.dk/dk/index.htm

Om Hall: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Carl_Christian_Hall