Konflikt og konsensus i landkommunerne

niels-clemmensen (1)Om den politiske kultur i det lokale selvstyres første tid

Hvordan så den lokale politik ud sammenlignet med landspolitikken ?  Hvem bestemte i sognerådet og hvad måtte sognerådet bestemme?

Enevældens kommunalreform må opfattes som en visionær modernisering af den offentlige sektor, siger Niels Clemmensen.

Reformen foregreb  den lokale forvaltning af nutidens velfærdsamfund, men der skulle spares. Det måtte ikke koste noget.

Rise sogneråd 1909niels-clemmensenBilledet viser Rise sogneråd på Ærø i 1909, året efter at kvinder havde opnået stemmeret ved kommunevalg. Rise sognekommune blev nedlagt i 1966 uden at der nogensinde kom kvinder i sognerådet. Ellers er det det godsrige Præstø Amt og det gårdmandsdominerede Randers Amt, der leverer Niels Clemmensens eksempler. Ingen sag var for lille til at kunne trække ud i årevis. En præst i Tybjerg, der samtidig var sogneforstander, forlod et møde i et kort ærinde og var ved tilbagekomsten blevet pålagt en  voldsom arbejdsbyrde af sognerådets flertal. Det tog ham flere år ved rettens hjælp, at vikle sig ud af beslutningen.

Bogen er udkommet på Museum Tusculanums Forlag.