Krieger

IMG_0014 Andreas Frederik Krieger ( 1817-93) Født i Norge og død i København. Krieger huskes mest for det negative:hans bidrag til sprængningen af London-konferencen i 1864, som udløste tabet af Hertugdømmerne og som justitsminister og ansvarlig for “Slaget på Fælleden” i 1872, den hidtil eneste demonstration, hvor militæret blev sat ind mod arbejderne. Hans Vammen tegner et portræt af Krieger, som var ugift, men stod i et “ridderligt broderforhold” til Johanne Louise Heiberg, det københavnske borgerskabs absolutte yndling. Begge fotografier er fra Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”IMG_0015 Samtalen med Hans Vammen om A.F.Krieger er den 6. i serien med portrætter af politikere, der havde en afgørende indflydelse på danmarkshistorien fra 1848-1864.

Bluhme

IMG_0012 Christian Albrecht Bluhme (1794-1866 ),embedsmand og politiker. Bluhme fik elefantordenen for at føre forhandlingerne om Øresundstoldens ophævelse i 1857. Helge Larsen har i Dansk Biografisk Leksikon skrevet: ” Han førte disse vanskelige forhandlinger, under hvilke de stærkt modstridende interesser tit syntes at skulle få det hele til at strande, til ende med fremragende dygtighed og opnåede et for Danmark gunstigt resultat.” Historikeren Hans Vammen tegner i denne samtale et portræt af  C.A.Bluhme, der ryddede op efter de to slesvigske krige. “Fejemanden” eller “Tilbagetogets Helt” kalder Hans Vammen Bluhme, som endnu ikke har været genstand for selvstændig historisk behandling.IMG_0013 Den ufuldendte tegning af Bluhme er udført af J.V.Gertner og gengivet fra Hans Vammens “Den tomme stat – angst og ansvar i dansk politik 1848-1864.”På Herlufsholm Skole var C.A.Bluhme en så dygtig elev, at skolen søgte Københavns Universitet om, at  måtte indstille ham  til studentereksamen i utide fordi skolen havde svært ved at beskæftige denne flittige og ensomme elev. Det blev til et afslag. Sådan så Klosterbygningen på Herlufsholm ud både i Bluhmes tid og senere i 1860’erne, hvor fotoet er fra mens den nationalliberale politiker Carl Christian Hall var skolens forstander.

Wegener

 

Caspar_Frederik_Wegener_1876_by_Hansen,_Schou_&_Weller Caspar Frederik Wegener ( 1802-1893) den nationalistiske geheimearkivar, sprogreskripternes ideologiske bagmand med en høj stjerne ved hoffet. Historikeren Hans Vammen fortæller om Wegener.

IMG_2287Sorø Akademi, der ses som vignet på  lydafspilleren var mødestedet for læreren Wegener og eleven Regenburg.  Theodor August Jes Regenburg ( 1815-1895) var sprogreskripternes praktiske udfører. Sprogreskripterne blev opfattet som et overgreb af Slesvigs tyskorienterede befolkning og holdt galden flydende mod Danmark i de tyske lande i tiden mellem de slesvigske krige.IMG_2285 Farverne på kortet viser Sprogreskripternes område i Mellemslesvig 1851-64 og konfirmationssprog i 1861. Se Sønderjyllands Historie, bind 2,tiden efter 1815, Aabenraa 2009. Om Hans Vammen http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Vammen og tidligere udsendelser her på siden. Fotoet af Regenburg er fra Hans Vammens “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”

Lehmann

 

 

IMG_2266

Historikeren Hans Vammen tegner et portræt af Orla Lehmann ( 1810-1870 ). Orla Lehmann er forføreren i det unge danske folkestyre. Billedet er fra Hans Vammens bog “Den tomme stat – angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Hans Vammen skriver i billedteksten: “Her er hans legendariske skønhed og udstråling mere begribelig for nutiden end på de sødladne malerier.” Orla Lehmann opfandt fyndordet “Damark til Ejderen” http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/

Orla Lehmann i fængsel som politisk martyr  efter Falstertalen i 1841. Billedet fandtes endnu  i historiebøger for folkeskolen omkring 1960. Tegning af P.E.Lorentzen fra 1842. Gengivet fra http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann

Lehmann_i_fængsel

Hall

IMG_2239
Carl Christian Hall må bære et stort ansvar  for politikken, som førte mod krigen i 1864 .Hall var hos fotografen i november 1864 og fotografiet findes i historikeren Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Rul ned og tryk på den grønne pil, så tegner bogens forfatter et portræt af C C Hall. Varighed 19 minutter.
IMG_2242Hans Vammen har gennem en menneskealder beskæftiget sig med  den danske guldalder og dens politiske skikkelser. Hans Vammen har skrevet guldmedailleafhandling om en af de ældre nationalliberale, botanikeren Joachim Frederik Schouw, der ses med belærende finger på udsnittet af Constantin Hansens  maleri  Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Schouw omtales ikke i denne udsendelse. Det gør derimod de to venner gennem 30 år  til højre i billedet: A F Krieger med sygekassebriller,  skuespillerinden Johanne Louise Heibergs fortrolige ven. Ved Kriegers side står  officeren Andrae  med hånden stukket ind i uniformsjakken.

Hans Vammens bog “Den tomme stat” er udkommet på Museum Tusculanums Forlag: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203316

Constantin Hansens billede kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: http://www.dnm.dk/dk/index.htm

Om Hall: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Carl_Christian_Hall

 

Monrad

10662219_589756491146456_4415795671268402803_o
Historikeren Hans Vammen fortæller om politikeren Ditlev Gothardt Monrad ( 1811-87 ) Billedet, der stammer fra Danmarks Radios tv-serie om 1864 viser Hans Vammen som statist i skjorteærmer og med urkæde. Hans Vammen er i fiktionens verden baron og nabo til den hjemvendte herre til højre i billedet. Den hjemvendte kriger spilles af  Pilou Asbæk.

Hans Vammens bog Den tomme Stat er udkommet på Museum Tusculanums Forlag
http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203316

IMG_2208

dss_monrad

 

 

 

 

 

 

På Constantin Hansens maleri af den grundlovgivende forsamling, som her er gengivet fra omslaget fra Hans Vammens bog med tom stol, ses D G Monrad med den høje hat i hånden ved stolebenet til venstre i billedet. Constantin Hansen tegnede også den yngre Monrad og endelig viser fotoet Monrad som ældre:Undervisningsministeriets samling.

Link til Monradselskabet: http://www.monradselskabet.dk/

min_monrad_275_363

Istedløven – et politisk dyr

Istedløven vender i efteråret 2011 tilbage til Flensborg efter en lang tur til Berlin og København og gennemgår forhåbentlig en forvandling fra stridssymbol til et sted for historisk eftertænksomhed. Istedløven forbindes som regel med 1864. I denne fortælling er det året 1858 der ses som det afgørende år.

I 1858 fik den nationalliberale politiker Orla Lehmann ideen til løven.

Metalkonservator ved Nationalmuseet i Brede, Torben Holst ved siden af det nypatinerede hovede af Bissens  ca. 3000 kilo bronzeløve.

Metalkonservator ved Nationalmuseet i Brede, Torben Holst ved siden af det nypatinerede hovede af Bissens  ca. 3000 kilo bronzeløve.

Istedløven var en politisk provokation fra starten i den spændingsfyldte dansk-tyske stat, der netop havde gennemgået en borgerkrig og som havde mere brug for forsoning. Hvorfor handlede de toneangivende danske politikere som de gjorde? Historikeren Hans Vammen og konservator Torben Holst medvirker.

hans_vammen

Litteratur: Istedløven – Et nationalt monument og dets skæbne.Hans Vammen. Københavns Universitets guldmedalje i 1967 på en afhandling om den nationalliberale Joachim Frederik Schouw Har beskæftiget sig med dansk idé- og mentalitetshistorie i det 19.århundrede. Lektor ved Københavns Universitet til 2005.
Redaktion Bjørn Poulsen og Ulrich Schulte-Wülwer. Poul Kristensens Forlag 1993.