Da krigen kom til Øhavet

L1000438.JPG Et erindringsbillede fra 1990 om damperen Rises forlis den 30. august 1940.

Damperen Rise ved stabelafløbningen på Svendborg Skibsværft i 1925. Fra starten var den lille damper forældet og blev snart afløst af en bilfærge. I 1930’erne var den udflugtsskib og ses i høj sø med Sønderskoven på Als i baggrunden. Da krigen kom i 1939 blev der brug for den  fordi den var kulfyret. Rise blev indsat på  ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg. Den 30.august 1940 gik  den lille rutedamper på en mine i Højesteneløbet ved Hjortø i Det sydfynske Øhav. 9 mennesker omkom.L1000426.JPG

IMG (1)Rise efter mineulykken. Billedet er taget af Poul Erik Hildahl, chef for minestrygerne stationeret i Ærøskøbing i 1940.

Hildahl blev senere dræbt af tysk politi i Korsør, hvor han var modstandsbevægelsens byleder http://modstand.natmus.dk/mobil/PersonBiografi.aspx?8647

 

Herluf Trolle

Herluf Trolle blev født den 14.januar 1516 i Skåne og døde den 25.juni 1565 i København.  Sebastian Olden-Jørgensen har skrevet om ham: “Herluf Trolle – adelsmand, kriger og skolestifter.”

Det er sjældent, at mennesker fra 1500-tallet  har efterladt sig breve og papirer nok til, at eftertiden kan danne sig et indtryk af dem som personer. Herluf Trolle er en undtagelse og han har kunnet tåle nutidens kritiske lys.

Sebastian Olden-Jørgensen er historiker og lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universiet. Han har bl.a. skrevet : “Griffenfeld. Vidunderbarn, statsmand, livstidsfange” Billedet af Sebastian Olden-Jørgensen og Herluf Trolle er taget af Roberto Fortuna. Hvem der i 1551 malede den 36 årige Herluf Trolle er  usikkert. Maleriet er tilskrevet Jakob Binck eller var det Walther Maler ? Den sårede Herluf Trolles hjemkomst er malet i 1832  af Eckersbergeleven Adam Müller ( 1811-44 ) og beskrives af forfatteren som sjældent uhistorisk og godt. Nærmere forklaring i udsendelsen.

“Herluf Trolle – adelsmand. kriger og skolestifter” er udkommet på Forlaget  Gyldendal

IMG_1001

IMG_0997

Sådan valgte de – om samarbejde og modstand

IMG_0403IMG_0404 Samtale med historikeren Joachim Lund om Erling Foss og Gunnar Larsen. Danmarks største industriforetagende, F L Smidth var deres fælles udgangspunkt. Under besættelsen valgte Erling Foss modstanden og blev medlem af Danmarks Frihedsråd. Gunnar Larsen blev optaget i Staunings Samlingsregering som en af de 3 upolitiske ministre. Han blev fængslet og dømt efter befrielsen. Joachim Lund fortæller om deres valg.
Billedudsnittet er fra Georg Jacobsens maleri Danmarks Frihedsråd på Frederiksborg Slot. Erling Foss med hænderne i lommen.Bag Foss ses kommunisten Alfred Jensen,der under retsopgøret krævede en hård behandling af Gunnar Lasen. Tegningen er af Herluf Bidstrup og viser de 3 upolitiske ministre: Scavenius, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen. Tegningen er gengivet fra Carl Madsens bog “Vi skrev loven” fra 1968.
Om Gunnar Larsen dagbøger se under samtalen “Samarbejdets mand”
Antologien “Sådan valgte de” er redigeret af Hans Kirchhoff og udkommet på forlaget Gyldendal i 2008.

Samarbejdets mand

IMG_0392
Gunnar Larsen ( 1902-1973 ) havde siden 1930’erne været leder af familieforetagendet F L Smidth, Danmarks største industrivirksomhed. Han blev i sommeren 1940 minister for offentlige arbejder i Staunings samarbejdsregering. Gunnar Larsen var en af regeringens såkaldt upolitiske ministre. Han beholdt ministerposten indtil den 29.august 1943. Gunnar Larsen førte dagbog i hele sin ministertid og den er nu udgivet på forlaget Historika. Udgiverne er forskningschef ved Det kgl.Bibliotek, John T Lauridsen og lektor ved CBS Joachim Lund. Jesper Groth taler med Joachim Lund.

Billedet af det første spadestik ved anlægget af Fugleflugtslinien, den 14.september 1940 blev senere tillagt stor symbolsk betydning. Gunnar Larsen gør ikke meget ud af hændelsen i sin dagbog.Den gnækkende herre i baggrunden er DSBs generaldirektør Peter Knutzen. Både Gunnar Larsen og Peter Knutzen fik en hård medfart i efterkrigstiden.
http://www.gadsfond.dk/samarbejdets-mand

Herman Wedel Jarlsberg

Det moderne Norge blev på afgørende vis formet af Herman Wedel, skriver historikeren Carl Emil Vogt i “Den aristokratiske opprøreren”. Herman var kaldenavnet. Han blev omtalt som grev Wedel. Navnet var Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg, født i Montpellier i 1779 og død i Wiesbaden i 1840. Herman Wedel tilhørte det dansk-norske aristokrati og tilbragte dele af sin ungdom i København og Nordsjælland. Wedels kritik af enevældens politik og de skæbnesvangre følger den fik for Norge under Englænderkrigene, førte ham i kontakt med svenske kredse, men 1814 ændrede alt.1280px-Eidsvoll_riksraad_1814

På den grundlovgivende riksforsamling på Eidsvoll i 1814 fik grev Wedel ingen afgørende indflydelse. På Oscar Wergelands maleri ses Wedel med hvidt skjortebryst siddende mellem Falsen, der læser grundlovsudkastet op og sekretæren Christie i rød kjole vendt mod beskueren .Det blev efter 1814 Herman Wedel kom til at sætte sit præg på det nye Norge ved sin økonomiske indsigt og sin moderate og forsonlige politik overfor gamle modstandere .1450129_808291789192877_7922818142600142947_n Forfatteren Carl Emil Vogt har også skrevet om Fritjof Nansens humanitære arbejde. Bl.a. “Nansens kamp mot hungersnøden i Russland” Billedet viser forfatteren mens han taler om Herman Wedel på Schæffergården nord for København. Anledningen var fejringen af Wedels gamle modstander fra Eidsvoll, kong Christian Frederik, den senere kong Christian den 8. af Danmark.

“Den aristokratiske opprøreren” er udkommet på forlaget Cappelen Damm i Oslo.
Samtalen med Carl Emil Vogt er foretaget over telefon.

 

Krieger

IMG_0014 Andreas Frederik Krieger ( 1817-93) Født i Norge og død i København. Krieger huskes mest for det negative:hans bidrag til sprængningen af London-konferencen i 1864, som udløste tabet af Hertugdømmerne og som justitsminister og ansvarlig for “Slaget på Fælleden” i 1872, den hidtil eneste demonstration, hvor militæret blev sat ind mod arbejderne. Hans Vammen tegner et portræt af Krieger, som var ugift, men stod i et “ridderligt broderforhold” til Johanne Louise Heiberg, det københavnske borgerskabs absolutte yndling. Begge fotografier er fra Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”IMG_0015 Samtalen med Hans Vammen om A.F.Krieger er den 6. i serien med portrætter af politikere, der havde en afgørende indflydelse på danmarkshistorien fra 1848-1864.

Bluhme

IMG_0012 Christian Albrecht Bluhme (1794-1866 ),embedsmand og politiker. Bluhme fik elefantordenen for at føre forhandlingerne om Øresundstoldens ophævelse i 1857. Helge Larsen har i Dansk Biografisk Leksikon skrevet: ” Han førte disse vanskelige forhandlinger, under hvilke de stærkt modstridende interesser tit syntes at skulle få det hele til at strande, til ende med fremragende dygtighed og opnåede et for Danmark gunstigt resultat.” Historikeren Hans Vammen tegner i denne samtale et portræt af  C.A.Bluhme, der ryddede op efter de to slesvigske krige. “Fejemanden” eller “Tilbagetogets Helt” kalder Hans Vammen Bluhme, som endnu ikke har været genstand for selvstændig historisk behandling.IMG_0013 Den ufuldendte tegning af Bluhme er udført af J.V.Gertner og gengivet fra Hans Vammens “Den tomme stat – angst og ansvar i dansk politik 1848-1864.”På Herlufsholm Skole var C.A.Bluhme en så dygtig elev, at skolen søgte Københavns Universitet om, at  måtte indstille ham  til studentereksamen i utide fordi skolen havde svært ved at beskæftige denne flittige og ensomme elev. Det blev til et afslag. Sådan så Klosterbygningen på Herlufsholm ud både i Bluhmes tid og senere i 1860’erne, hvor fotoet er fra mens den nationalliberale politiker Carl Christian Hall var skolens forstander.

Wegener

 

Caspar_Frederik_Wegener_1876_by_Hansen,_Schou_&_Weller Caspar Frederik Wegener ( 1802-1893) den nationalistiske geheimearkivar, sprogreskripternes ideologiske bagmand med en høj stjerne ved hoffet. Historikeren Hans Vammen fortæller om Wegener.

IMG_2287Sorø Akademi, der ses som vignet på  lydafspilleren var mødestedet for læreren Wegener og eleven Regenburg.  Theodor August Jes Regenburg ( 1815-1895) var sprogreskripternes praktiske udfører. Sprogreskripterne blev opfattet som et overgreb af Slesvigs tyskorienterede befolkning og holdt galden flydende mod Danmark i de tyske lande i tiden mellem de slesvigske krige.IMG_2285 Farverne på kortet viser Sprogreskripternes område i Mellemslesvig 1851-64 og konfirmationssprog i 1861. Se Sønderjyllands Historie, bind 2,tiden efter 1815, Aabenraa 2009. Om Hans Vammen http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Vammen og tidligere udsendelser her på siden. Fotoet af Regenburg er fra Hans Vammens “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”

Lehmann

 

 

IMG_2266

Historikeren Hans Vammen tegner et portræt af Orla Lehmann ( 1810-1870 ). Orla Lehmann er forføreren i det unge danske folkestyre. Billedet er fra Hans Vammens bog “Den tomme stat – angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Hans Vammen skriver i billedteksten: “Her er hans legendariske skønhed og udstråling mere begribelig for nutiden end på de sødladne malerier.” Orla Lehmann opfandt fyndordet “Damark til Ejderen” http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842/

Orla Lehmann i fængsel som politisk martyr  efter Falstertalen i 1841. Billedet fandtes endnu  i historiebøger for folkeskolen omkring 1960. Tegning af P.E.Lorentzen fra 1842. Gengivet fra http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann

Lehmann_i_fængsel

Hall

IMG_2239
Carl Christian Hall må bære et stort ansvar  for politikken, som førte mod krigen i 1864 .Hall var hos fotografen i november 1864 og fotografiet findes i historikeren Hans Vammens bog “Den tomme stat – Angst og ansvar i dansk politik 1848-1864”. Rul ned og tryk på den grønne pil, så tegner bogens forfatter et portræt af C C Hall. Varighed 19 minutter.
IMG_2242Hans Vammen har gennem en menneskealder beskæftiget sig med  den danske guldalder og dens politiske skikkelser. Hans Vammen har skrevet guldmedailleafhandling om en af de ældre nationalliberale, botanikeren Joachim Frederik Schouw, der ses med belærende finger på udsnittet af Constantin Hansens  maleri  Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Schouw omtales ikke i denne udsendelse. Det gør derimod de to venner gennem 30 år  til højre i billedet: A F Krieger med sygekassebriller,  skuespillerinden Johanne Louise Heibergs fortrolige ven. Ved Kriegers side står  officeren Andrae  med hånden stukket ind i uniformsjakken.

Hans Vammens bog “Den tomme stat” er udkommet på Museum Tusculanums Forlag: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=203316

Constantin Hansens billede kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: http://www.dnm.dk/dk/index.htm

Om Hall: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Carl_Christian_Hall